Flygtningeanerkendelse er den procedure, hvor personer, der i hjemlandet med rimelig grund frygter forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning, og som ikke kan (eller ikke ønsker at) søge beskyttelse af hjemlandet, mens de opholder sig i Japan, kan få officiel status som «flygtning». Immigration Services Agency gennemgår ansøgningerne, og ved anerkendelse tildeles en stabil opholdsstatus. Dertil kommer, at en ordning til anerkendelse af «personer omfattet af komplementær beskyttelse» — herunder personer, der flygter fra væbnede konflikter — har været i kraft siden december 2023.
Hvem kan omfattes af flygtningeanerkendelse
Følgende kategorier kan falde ind under flygtningeanerkendelse.
- Flygtninge efter flygtningekonventionen: Personer uden for deres nationalitetsstat, som af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning ikke kan eller ikke vil søge sig denne stats beskyttelse.
- Personer omfattet af komplementær beskyttelse: Personer, der ikke falder ind under de nævnte «fem grunde», men som ved tilbagesendelse til hjemlandet vil være i reell risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling (fx personer, der flygter fra konflikt). Ordningen henvender sig til dem, der har behov for beskyttelse af grunde, som ligger uden for flygtningekonventionen.
Ansøgningsforløb og opholdsstatus
Ansøgning om flygtningeanerkendelse (eller om anerkendelse som person under komplementær beskyttelse) indgives ved personligt fremmøde på det regionale immigrationkontor, der har ansvar for ansøgerens bopæl. Der indleveres ansøgningsskema samt dokumentation, der viser, at man er flygtning (eller omfattet af komplementær beskyttelse), og der fremvises eller vedlægges bl.a. pas eller rejsepapirer. Det påhviler ansøgeren selv at bevise sin sag.
I perioden fra ansøgning til der foreligger afgørelse gælder følgende om opholdsforholdene:
- Personer uden gyldig opholdsstatus (fx ulovligt ophold): Opfyldes visse betingelser, kan der meddeles «tilladelse til midlertidigt ophold», hvorved udvisningsforløbet som udgangspunkt stands i seks måneder, så man lovligt kan blive i Japan. Perioden kan forlænges ved fornyet ansøgning.
- Personer, der allerede har opholdsstatus: Status kan i visse tilfælde ændres til «specificeret aktivitet (seks måneder)». Er sagen ikke færdigbehandlet, kræves fornyelse.
※ Efter ændringer i immigrationslovgivningen i 2024 kan tvangsudvisning for visse ansøgere ved tredje og senere ansøgning om flygtningeanerkendelse undtagelsesvis ikke længere være suspenderet.
Opholdsstatus efter anerkendelse
Personer, der anerkendes som flygtninge, eller som personer omfattet af komplementær beskyttelse, tildeles som udgangspunkt opholdsstatussen «langsigtet opholder» (japansk: 定住者). Af menneskelige hensyn kan «langsigtet opholder» også tildeles i andre tilfælde. Det giver grundlag for et stabilt liv og arbejde i Japan.
Vigtigste fordele ved flygtningeanerkendelse
Ved anerkendelse som flygtning opnår man blandt andet følgende.
① Lettere krav til permanent opholdstilladelse
Ved permanent opholdstilladelse kræves normalt «formue eller kvalifikationer, der er tilstrækkelige til at forsørge sig selv», men for anerkendte flygtninge (og personer omfattet af komplementær beskyttelse) kan justitsministeren efter skøn meddele permanent ophold, selv om dette krav ikke er opfyldt.
② Udstedelse af flygtningepas
Mange flygtninge har ikke gyldigt nationalt pas; i stedet udstedes et «flygtningepas». Inden for gyldighedsperioden kan det bruges til gentagne ud- og indrejser fra og til Japan. (Personer, der kun anerkendes efter ordningen om komplementær beskyttelse, får ikke flygtningepas; her anvendes i stedet genindrejsetilladelse.)
③ Rettigheder under flygtningekonventionen
Anerkendte flygtninge kan under visse betingelser have adgang til social sikring på linje med japanske statsborgere, herunder national folkepension, børnetilskud og kontanthjælpslignende ydelser.
Hvad er ordningen om komplementær beskyttelse?
Japan har i overensstemmelse med flygtningekonventionen beskyttet personer med rimelig frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning. Samtidig findes der personer, der ikke rammer af disse «fem grunde», men som ved retur til hjemlandet vil være udsat for livsfare, tortur, umenneskelig behandling eller vilkårlig vold i forbindelse med væbnede konflikter (fx konfliktflygtninge).
For på lovsikker vis at beskytte også dem, der «ikke er flygtninge efter konventionen, men har samme beskyttelsesbehov», blev ordningen om anerkendelse af personer omfattet af komplementær beskyttelse indført den 1. december 2023. Den komplementerer beskyttelsen under flygtningekonventionen. Ved anerkendelse tildeles opholdsstatussen «langsigtet opholder», så der åbnes mulighed for et stabilt liv og arbejde i Japan.
Vigtige træk ved komplementær beskyttelse
- Beskytter personer, der ikke falder ind under flygtningekonventionens «fem forfølgelsesgrunde», men som efter international menneskeret (konvention mod tortur, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder m.fl.) vil kunne lide alvorlig skade ved tvangsreturnering.
- Anerkendelse sker ikke alene som skønsmæssig «humanitær hensynstagen», men gennem en lovforankret procedure med sagsbehandling og afgørelse.
- Efter anerkendelse tildeles bl.a. status som langsigtet opholder, lettere krav til permanent ophold og adgang til bosættelsesstøtteprogrammer på linje med flygtninge.
Sammenligning: flygtningeanerkendelse og komplementær beskyttelse
Begge ordninger skal beskytte personer, for hvem hjemvendelse er farligt. Forskellene er kort opsummeret i tabellen.
| Sammenligningspunkt | Flygtningeanerkendelse | Anerkendelse efter ordning om komplementær beskyttelse |
|---|---|---|
| Beskyttelsesgrundlag | Rimelig frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning | Risiko for livsfare, tortur, umenneskelig behandling eller vilkårlig vold af andre grunde end de fem konventionsgrunde (fx konfliktflygtninge) |
| Retsgrundlag | Flygtningekonventionen og tillægsprotokollen om flygtninges retlige status | Ordning om komplementær beskyttelse i immigrationsloven (fra december 2023) |
| Opholdsstatus efter anerkendelse | Som udgangspunkt «langsigtet opholder» | Som udgangspunkt «langsigtet opholder» (som for flygtninge) |
| Permanent opholdstilladelse | Permanent ophold kan efter ministerens skøn meddeles, selv uden «formue eller kvalifikationer til selvforsørgelse» | Samme mulighed for lempelse af kravene |
| Udrejse og genindrejse | Der kan udstedes flygtningepas | Flygtningepas udstedes ikke. I stedet anvendes genindrejsetilladelse til ud- og indrejse |
| Støtteprogram for fast bosættelse | Deltagelse kan være mulig | Ved ønske om deltagelse kan det være muligt |
| Ansøgning og sagsbehandling | Ansøgning om flygtningeanerkendelse. Betingelser for tilladelse til midlertidigt ophold gælder | Ansøgning om anerkendelse efter ordning om komplementær beskyttelse. Samme procedure og krav til midlertidigt ophold som ved flygtningesager |
| Klage til overmyndigheden («審査請求») | Klage kan indgives inden for syv dage fra modtagelse af afslag | Samme mulighed for klage inden for syv dage |
Kort sagt afhænger det af, om beskyttelsesbehovet falder ind under flygtningekonventionens fem grunde, om man søger flygtningeanerkendelse eller anerkendelse efter komplementær beskyttelse. Ved anerkendelse i begge tilfælde tildeles som udgangspunkt «langsigtet opholder», hvilket giver et stabilt grundlag for livet i Japan.
Om personer anerkendt efter ordningen om komplementær beskyttelse
Anerkendes man som person omfattet af komplementær beskyttelse, tildeles man som udgangspunkt opholdsstatussen «langsigtet opholder» og opnår bl.a. lettere krav til permanent ophold og adgang til bosættelsesstøtte på tilsvarende måde som flygtninge. Flygtningepas udstedes ikke; ud- og indrejse sker med genindrejsetilladelse.
Under tilladelse til midlertidigt ophold kan bopæl og bevægelsesfrihed være begrænset, og man har pligt til at efterkomme indkaldelser fra sagsbehandlerne i flygtningeproceduren. Efter anerkendelse udstedes «bevis for anerkendelse som person omfattet af komplementær beskyttelse», som fremvises ved behov i senere sager.
Henvisninger (officielle kilder og baggrundsmateriale)
